Vil du og din organisation gerne blande jer i den politiske debat og vinde gehør på Christiansborg eller spille jer på banen som en vigtig aktør i en aktuel dagsorden? Og har du måske ikke lige hverken tid eller ressourcer til at forme teksten, der kan få dine budskaber ud over rampen.
Jeg skriver mig ind i dine vigtigste budskaber, din tone og din stil og leverer den færdige tekst, som du så udgiver i dit navn.
Jeg har stor erfaring som ghostwriter for både den politiske og administrative ledelse i organisationer - og har leveret debatindlæg og kronikker, der har fundet vej til spalterne i de største landsdækkende dagblade, fagmagasiner og politiske nichemedier.
Som ghostwriter har jeg kloget mig på fx køn og ligestilling, boligpolitik, byudvikling, socialpolitik, uddannelsespolitik, idræt og sundhed, men er altid frisk på at skrive mig ind i andre vigtige dagsordener.